“Jeg har en målsætning om, at mine klienter
skal gå fra vores sessioner med mere frihed.”

Det kan du forvente

Hej, jeg hedder Christopher Dahl og jeg er personlig træner med et særligt fokus på styrke, muskelopbygning og at hjælpe folk, der er begrænset af smerter. Jeg vil hjælpe dig med at optimere din teknik baseret på din kropsbygning, så du får mest muligt ud af din træning. Derudover vil jeg skræddersy et træningsprogram, der passer til dine individuelle behov, og som vil blive justeret løbende for at sikre, at du når dine mål.

Som person er jeg lærings ærgerrig, empatisk og lidt af en nørd. Det giver mig energi at arbejde med mennesker, og jeg føler mig privilegeret, når jeg tænker tilbage på de rejser, jeg har været på med mine klienter, som har været hos mig i mange år.

Læs hvad mine klienter siger om at være i forløb ved mig.

Indtast dit navn og telefonnummer, så ringer jeg dig op!

Min tilgang til kost og træning

Jeg tror på at træning og bevægelse skal skabe glæde for dig. Der er individuelt hvad, der giver den enkelte positive oplevelser med træning. Det kan være den mestringsfølelse, som du oplever gennem forbedret teknik, en øget hverdagsstyrke eller måske blot vægten på stangen, der bliver tungere og tungere.

Min målsætning er, at mine klienter skal gå fra vores træningssessioner med mere frihed, både når det gælder bevægelse og kost. Ved at udfordre din krop, vil du opleve, at den er stærk og tilpasningsdygtig. I stedet for at fokusere på “rigtige” og “forkerte” bevægelser, så vil vi sammen lægge en strategi for, hvordan du kan opnå størst mulig bevægelsesfrihed, så du kan lave de aktiviteter som du holder af.

Min vej ind i træning

Jeg har altid haft en stor interesse i sport, og voksede op som nabo til boldklubben. Jeg brugte meget af min tid med en bold ved fødderne og blev fodboldtræner for første gang som 12-årig. Da jeg tog på efterskole, var det, da også med det formål at spille mere fodbold og jeg tog samtidig en DGI træneruddannelse.

Det samme år blev jeg introduceret til styrketræning, og det interesseret mig hvordan jeg kunne få bedre resultater og hvilke muskler, der arbejder hvornår. Denne interesse fortsatte ind i gymnasiet og jeg tog derfor uddannelsen som personlig træner umiddelbart efter min studenter eksamen i 2014. På trods af det, så var min egen lyst til at styrketræne dalende, og det skyldtes blandt andet den frygt jeg havde fået for bevægelse.

Jeg var bekymret for om min løfteteknik var god nok, og jeg var bange for at blive skadet. Som en konsekvens, stoppede jeg al styrketræning i den periode, på grund af frygt. Det var en mærkelig periode, for på mange måder følte jeg at styrketræningen var en stor del af mit liv, men samtidig var jeg utryg, pga. den misinformation jeg havde fået.

Jeg søgte mere information og kom deraf frem til to bøger, der ændrede min opfattelse af både træning, men også bevægelse og smerter. Den ene var ”Explain Pain” af Lorimer Moseley og David Butler, der forandrede mit syn på smerter og bevægelse. Jeg havde det som om, at jeg for første gang lærte at jorden er rund.

Den anden bog var ”The art and science of lifting” af Greg Nuckols, der både lærte mig en masse nye ting om træning, samt gav mig en lyst til at træne med et formål om at blive stærkere.

Derfor brænder jeg for at hjælpe andre med at finde glæde og tryghed med træning og bevægelse blandt andet gennem at afmontere den frygt, som var ødelæggende for min motivation dengang.

Mine typiske klienter

Som træner arbejder jeg med alle typer af mennesker, men jeg har ofte to typer af klienter:

  1. Dig, der har et klart definerede styrkemål, f.eks. optagelsesprøver til politiet, forberedende arbejde til aktionsstyrke, frømandskorps eller lignende. Jeg har også flere klienter, der konkurrerer i diverse styrkesportsgrene som styrkeløft eller stærkmand. Herigennem er der også typisk et fokus på muskelopbygningen, da det ofte er en essentiel del i at få dig i mål.
  2. Dig med længerevarende smerter, der gerne vil tilbage til den eller de aktiviteter, du savner. Det kan f.eks. være styrketræning, løb og anden sportsaktivitet, eller måske lege med børn eller børnebørn igen.

Men uanset dit mål, vil jeg hjælpe dig med at opnå det eller få en mere aktiv livsstil og et afslappet forhold til kost og træning.

Faglighed

Som personlig træner har jeg specialiseret mig i at hjælpe folk med at blive stærkere i de tre store løft: squat, bænkpres og dødløft. Gennem mere end 7 års erfaring og 1000+ klienttimer har jeg specialiseret mig i at hjælpe folk med at blive stærkere i de tre store løft: squat, bænkpres og dødløft. Derudover har jeg undervist flere hundrede træningsentusiaster og fagfolk gennem workshops og kurser i praktisk styrketræning, samt hvordan de optimerer træningsprogrammer til deres klienter eller dem selv.

Udover en masse praksis erfaring, så forsøger jeg hele tiden at dygtiggøre mig gennem kurser og uddannelser. Samt har jeg optil flere gange gennemgået supervisionssessioner med kollegaer – for at lære og spare med andre personlige trænere. Herunder kan du se mine uddannelser:

  • BSc. i Idræt ved Københavns Universitet
  • Motivational Interviewing (den motiverende samtale) – grunduddannelse v/Peter Brolund, MIcenter.dk
  • Motivational Interviewing (den motiverende samtale) – overbygning v/Peter Brolund, MIcenter.dk
  • Reconcieling Biomechanics with Pain Science, v/Greg Lehman
  • Moderne Smertevidenskab, Smertevidenskab.dk v/Simon Roost Kirkegaard
  • Smerte og symptommodificering, Smertevidenskab.dk v/Simon Roost Kirkegaard
  • Emerging Strategies, Online Course v/Mike Tuchscherer, Reactive Training Systems
  • Advanced Programming, v/ Thor Wowk Larsen, Fitness World PT Academy
  • EHFA-certificeret Personlig Træner, v/ Fitness Institute
  • L1: Teknik i squat, bænkpres og dødløft v/Jacob Beermann, Maxer.dk
  • L2: Variationer af squat, bænkpres og dødløft v/Jacob Beermann, Maxer.dk
  • Programlægning, v/ Rasmus Thorø, FysioDanmark

Hvis du har overvejet træning med en personlig træner, og er klar til at tage din træning til det næste niveau, så tøv ikke med at kontakte mig.